Hytteostkage med pærer, semolina og brombær

Det var en dejlig dag med dansk sommer og en af mine dejlige Fit&Strong Qvinder havde fødselsdag. Jeg tænkte, at det skulle fejres med en sund, proteinrig sommerens kage, som jeg ku’ tage med til aftens træning!

Men hej – det er SÅ SVÆRT at finde et sted, hvor man kan købe en sukkerfri kage! Måske er det kun mig, men jeg var uheldig og jeg ku’ ik’ finde sikke en bageri/dessert butik eller whatever i København..

Ingen fødselsdag uden kage og flag!

Heldigvis havde jeg en masse friske pærer, der var kommet hele vejen fra mit hjemland. Hvad betyder det? You got it! Jeg skal i gang med projekt sund, sukkerfri kage med pærer! Yahoo!!

Det var planlagt, at vi skal spise kagen efter træning, som betyder at kagen bliver aftens post workout snack. Jeg kiggede lidt mere rundt i mit køkken og kom til at tænke på at lave kagen med hytteost og semolina. Det skal være en fødselsdag kage – så skal der også komme toppings på! Kokosmel og brombær passer perfekt og giver ekstra smag 🙂

 

Denne hytteostkage er sund og lækker, den er sukkerfri og er meget nemt at lave.

Du kan faktisk spise den til morgenmad, som post workouts snack og ellers nyde den sammen med din familie i weekenden. 🙂

 

Velbekommen, jeg håber du vil lide den! Fordi det gør jeg helt sikkert! 🙂

IMG_1166
Ingredienser:
  • 450gr 1,5% hytteost
  • 1 æg
  • 100ml æggehvider
  • 4-5spsk sukrin gold
  • spsk vaniljesukker
  • 1tsk bagepulver
  • lidt salt
  • lidt smør
  • 3 pærer (eller flere)
  • lidt kokosmel
  • 60-100gr brombær
  • +/- 8spsk semolina mel
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Pisk æg, æggehvider, sukrin gold, salt og vaniljesukker.
  3. Tilsæt hytteost, bagepulver og semolina mel. Rør godt rundt i dejen igen.
  4. Lad dejen stå på køkkenbordet 15 minutter.
  5. Skræl alle pærerne og skær dem i skiver.
  6. Fordæl pærerne i dejen og rør godt rundt i dejen igen.
  7. Pynt kagen med brombær og kokosmel.
  8. Smør formen, kom et stykke bagepapir i formen og hæld dejen i.
  9. Bag kagen i ca. 45 minutter.
  10. Tjek om kagen er færdigbagt ved at stikke i midten af kagen – der skal sidde fugtige kagekrummer på, men ikke våd dej.
  11. Afkøl kagen og nyd.

 

Pssst. Jeg synes, den smager fantastisk med vaniljeis eller creme fraiche til 🙂

Næringsindhold:

semolina.NutritionLabel.png